TIDMNEWCAP 
 
 
   Selskabsmeddelelse nr. 12 / 2019 
 
 
 
   27. august 2019 
 
   NewCap Holding A/S - Tilbagekøb af fratrådte medarbejders 
uudnyttede warrants 
 
   Som tidligere meddelt, senest ved selskabsmeddelelse nr. 6 af 20. april 
2018, har selskabet udstedt i alt 7.283.000 warrants til en række 
ledende medarbejdere i selskabet og dets datterselskaber. 
 
   Udnyttelse af de udstedte warrants er som tidligere meddelt betinget af 
modtagernes fortsatte ansættelse, hvorfor modtagerne er forpligtet 
og berettiget til at tilbagesælge ikke udnyttede warrants til 
NewCap Holding A/S, til en pris svarende til markedsværdien opgjort 
i overensstemmelse med Black-Scholes værdiansættelsesmodel, i 
det tilfælde, at de fratræder deres stilling forud for 
udnyttelse af de erhvervede warrants. 
 
   Selskabets bestyrelse skal herved meddele, at selskabet dags dato, i 
overensstemmelse med de indgåede warrantaftaler, har 
tilbagekøbt i alt 5.862.000 uudnyttede warrants fra en række 
fratrådte medarbejdere, fordelt på (i) 1.836.000 uudnyttede 
warrants omfattet af ordningen i vedtægternes bilag 9A, (ii) 
788.000 uudnyttede warrants omfattet af ordningen i vedtægternes 
bilag 9B, og (iii) 3.238.000 uudnyttede warrants omfattet af ordningen i 
vedtægternes bilag 9C. Selskabet har betalt i alt DKK 6.115 for de 
tilbagekøbte warrants, jf. afsnittet om markedsværdi nedenfor. 
 
 
   Markedsværdi 
 
   De 5.862.000 uudnyttede warrants er tilbagekøbt til en samlet 
teoretisk markedsværdi på DKK 6.115, beregnet på basis af 
(i) Black-Scholes-modellen, (ii) en lukkekurs på selskabets aktier 
på NASDAQ Copenhagen A/S på DKK 0,59 pr. gårds dato, 
(iii) de aftalte tegningskurser, (iv) en risikofri rente på -0,64 %, 
(v) en estimeret volatilitet på 27,2 %, og (vi) warranternes 
restløbetid. 
 
   Registrering 
 
   Bestyrelsen vil i Erhvervsstyrelsen sørge for at opdatere 
selskabets vedtægter, således at disse reflekterer situationen 
efter gennemførelsen af tilbagekøbet. Bestyrelsen vil i den 
forbindelse tillige sørge for at opdatere vedtægterne med 
information om de 1.421.000 uudnyttede warrants der bortfaldet den 9. 
maj 2019, da de ikke blev udnyttet inden udløbet af det 
ordinære udnyttelsesvindue. Antallet at udstedte warrants i 
selskabet er derved 0 mod tidligere 7.283.000 
 
   Med venlig hilsen 
 
   NewCap Holding A/S 
 
   For yderligere information kontakt venligst: 
 
   Peter Steen Christensen 
 
   Telefon: +45 2370 5885 
 
   Email: info@newcap.dk 
 
   Vedhæftet fil 
 
 
   -- Selskabsmeddelelse 12-2019 
      https://ml-eu.globenewswire.com/Resource/Download/18976862-4f18-472a-b977-de01aa6e08a1 
 
 
 
 
 
 
 

(END) Dow Jones Newswires

August 27, 2019 09:15 ET (13:15 GMT)

Copyright (c) 2019 Dow Jones & Company, Inc.
Newcap Holding A/s (LSE:0N1I)
Gráfica de Acción Histórica
De Feb 2024 a Mar 2024 Haga Click aquí para más Gráficas Newcap Holding A/s.
Newcap Holding A/s (LSE:0N1I)
Gráfica de Acción Histórica
De Mar 2023 a Mar 2024 Haga Click aquí para más Gráficas Newcap Holding A/s.