TIDMALK TIDMB 
 

ALK (ALKB:DC / OMX: ALK B / AKBLF) og selskabets japanske partner Torii Pharmaceutical Co., Ltd. ('Torii') meddeler i dag, at de har udvidet samarbejdet og har indgået yderligere en licensaftale, der giver Torii eksklusive rettigheder i Japan til udvikling, markedsføring og distribution af ALK's tabletvaccine mod græspollenallergi (markedsført som GRAZAX(R) i Europa og GRASTEK(R) i Nordamerika).

Partnerskabet med Torii blev indgået i 2011 og står i øjeblikket for størstedelen af ALK's globale salg af tabletvacciner uden for Europa. I henhold til den eksisterende aftale med ALK markedsfører Torii allerede CEDERCURE(TM), den eneste godkendte tabletvaccine til behandling af allergi forårsaget af japansk cederpollen, samt MITICURE(TM) til behandling af allergi forårsaget af husstøvmider.

Peter Halling, administrerende direktør i ALK, siger: "Vi er glade for muligheden for at kunne udvide vores stærke japanske partnerskab med Torii og i endnu højere grad at kunne bidrage til at løse den udbredte forekomst af allergi i Japan. Når man tager det stigende medicinske behov i betragtning, er vi overbeviste om, at der er et potentiale for moderne og effektive allergivacciner til behandling af græspollenallergi i Japan."

I henhold til den nye aftale er ALK berettiget til at modtage en milepælsbetaling på EUR 13 mio. (DKK 97 mio.) betinget af en succesfuld lokal udvikling i løbet af de kommende år samt en regulatorisk godkendelse. ALK vil desuden modtage royalties på fremtidigt salg samt betaling for produktleverancer. Torii vil være ansvarlig for klinisk udvikling, registrering, markedsføring og salg af tabletvaccinen i Japan. ALK vil være ansvarlig for produktion og levering af produktet samt supportere den lokale kliniske udvikling.

I Japan har pollenallergi nået et hidtil uset niveau og vurderes for øjeblikket at påvirke ca. 40 % af befolkningen, primært forårsaget af pollen fra japansk cedertræ. Selv om allergi forårsaget af japansk cederpollen er den mest udbredte allergi, er der en stigning i tilfælde af andre typer pollenallergi, herunder allergi forårsaget af græspollen, og Torii er af sundhedsfaglige eksperter og patienter blevet opfordret til at udvikle en vaccine mod græspollenallergi.

GRAZAX(R) blev lanceret som den første tabletbaserede allergivaccine i 2006 og er i øjeblikket godkendt i 34 lande i Europa, Nordamerika og Asien. GRAZAX(R) er godkendt til behandling af allergisk rhinitis med eller uden konjunktivitis forårsaget af græspollen i personer i alderen fem til 65 år. Adskillige kliniske studier har påvist tablettens sikkerhed, effekt og langvarige sygdomsmodificerende egenskaber hos både børn og voksne patienter.

Denne meddelelse ændrer ikke ved ALK's forventninger til regnskabsåret 2023.

ALK-Abelló A/S

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Investor Relations: Per Plotnikof, tlf. 4574 7527, mobil 2261 2525

Presse: Maiken Riise Andersen, tlf. 5054 1434

Disse oplysninger er oplysninger, som ALK er forpligtet til at offentliggøre i henhold til

EU's markedsmisbrugsforordning.

Om ALK

ALK er en global, specialiseret medicinalvirksomhed med fokus på allergi og allergisk astma. Virksomheden markedsfører allergi-immunterapi og andre produkter og serviceydelser til mennesker med allergi og allergilæger. Virksomheden har hovedkvarter i Hørsholm, beskæftiger omkring 2.800 mennesker over hele verden og er noteret på Nasdaq Copenhagen. Find mere information på https://www.globenewswire.com/Tracker?data=Jy18lz5v90VH3dmEXFOgGLRLRh0itiOYmu7sI0LN2jlJWZc9wjVmOKatVdo1V8Lip9mx4uE-3ojjSHobgrfqEw== www.alk.net.

Den danske meddelelse er en oversættelse af den engelske meddelelse. Den engelske meddelelse er den til enhver tid gældende version.

Vedhæftet fil

   -- FM_16_23DK_12122023 
      https://ml-eu.globenewswire.com/Resource/Download/68ca06b7-3b00-4e89-96fa-55e9ac5c9f4b 
 
 
 

(END) Dow Jones Newswires

December 12, 2023 10:08 ET (15:08 GMT)

Copyright (c) 2023 Dow Jones & Company, Inc.
Alkemy Capital Investments (LSE:ALK)
Gráfica de Acción Histórica
De Nov 2024 a Dic 2024 Haga Click aquí para más Gráficas Alkemy Capital Investments.
Alkemy Capital Investments (LSE:ALK)
Gráfica de Acción Histórica
De Dic 2023 a Dic 2024 Haga Click aquí para más Gráficas Alkemy Capital Investments.